Kategori: Byg & Vedligehold

  • Trænger du til at få nyt tag?

    Trænger du til at få nyt tag?

    Som husejer kommer der løbende mange nødvendige og til tider dyre reparationer og udskiftninger. Det er en god ide at sørge for ikke at skubbe disse opgaver for langt, for det kan til tider kun give endnu flere problemer, som vil koste en flere penge. På den anden side er det også spild af penge, hvis man for ofte udskifter tingene uden at det er nødvendigt. Sådan forholder det sig blandt andet med taget på et hus.

    Hvor længe kan et tag leve?

    Som regel siger man at et tegltag kan holder sig mellem 60 og 80 år. Ja nogle gange helt op mod 90 år. Dette kræver selvfølgelig at man passer godt på det og giver det den nødvendige vedligeholdende. En sådan vedligeholdelse kunne indebære at få udskiftet de tegl der går i stykker i for eksempel storme.

    Hvis du endnu ikke har købt dit hus, så er det en god ide lige at tjekke op på hvor gammelt taget er på det hus du påtænker at købe. For det har en vis betydning om der går 10 eller 50 år før du skal udskifte dit tag.

    Husets omgivelser har betydning for tagets levetid

    Der er mange elementer der spiller ind på hvor lang tid et tag kan klare sig, så man kan ikk bare gå efter at levetiden altid er 80 år. Udover den føromtalte vedligeholdelses, så har det også betydning hvor dit hus ligger. Med det menes der om det for eksempel er tæt på havet eller i en skov, for sådanne naturelementer kan slide på taget. Så har sådan noget som hvorvidt taget ligger meget i skygge også en betydning, for det afkorter faktisk tagets levetid. En anden og måske selvsagt ting der også er vigtigt, er hvor gode materialer taget oprindeligt er bygget af. For nu højere kvalitet, nu længere levetid.

    Genbrug findes også indenfor nye tage

    Vælger man at få skiftet sit tag så behøver man ikke nødvendigvis at skulle have helt nye tegl. Nogle vælger faktisk at genbruge de gamle og blot få udskiftet dem der er i stykker. Denne løsning kræver selvfølgelig at der ikke er alt for mange tegl der er gået i stykker og at taget måske primært har behov for at blive lag på ny, hvis mange tegl er rutsjet væk fra deres pladser.

    Et nyt tag giver også nye muligheder

    Men er situationen den at der skal et helt nyt tag til, med nye tegl og så videre. Så står man også overfor en unik mulighed for at få ændret lidt på sit tag og den øverste etage. For når nu stilladset skal op alligevel, så kunne man jo overveje om man i samme omgang vil have lavet nogle kviste eller ovenlysvinduer. Det kan give rummene på den øverste sal helt nyt liv, hvis man gør dette. For det giver en masse dejligt lys til rummene.

    Hvis du vil vide mere om tage så klik her

    Heldigvis findes der masser af gode fagfolk som er mere end villige til at give tilbud på dine tagdrømme, så du kan finde ud af hvad der er muligt.

  • Udskift de gamle stikkontakter med moderne, intelligente

    Udskift de gamle stikkontakter med moderne, intelligente

    Stikkontakter er noget, vi i vores dagligdag ikke tænker over er der. De er små, fylder ikke særlig meget og sidder ofte steder, der ikke er lige i vores åsyn. Faktisk er det først, når de ikke virker, at vi begynder at lægge mærke til dem. Det kan dog være en god idé at holde øje med dem engang imellem. Det man skal være opmærksom på er, at man ikke blot kan skifte dem alle selv. Har man nogle af de helt gamle stikkontakter i sit hjem, er det vigtigt at kontakte en elinstallatør omkring det. Der er dog nogle, du selv må skifte, hvis du ønsker at give dig i kast med det.

    Udskiftning af stikkontakter: Gør-det-selv

    Når det kommer til elektronik, er det meget vigtigt at lade professionelle klare opgaverne. Det kan nemlig være potentielt farligt at begynde at lege med strømmen. Dog er udskiftning af stikkontakter vurderet som noget, man gerne må. Er man dog det mindste i tvivl, bør man altid søge en ekspert. Det er også vigtigt, at man lave nye el installationer såvel som ikke at udskifte ledninger i de nuværende elinstallationer. Dette er nemlig ikke lovligt. Generelt set må man ikke arbejde med el, hvis spænding er over 250 V.

    Har man dog besluttet sig for selv at stå for udskiftning af stikkontakter, er det først og fremmest vigtigt at slukke for strømmen. Tjek efter for at se om strømmen nu også er afbrudt. Dette kan gøres ved at tjekke om der kommer strøm ud af stikkontakten. Sæt en lampe eller lignende til og prøv at tænd den. Herefter skal strømmen i gruppetavlen også afbrydes. Det er altså ikke nok med selve stikkontakten. Vær helt på den sikre side inden du begynder på opgaven. Det er nemlig utrolig vigtigt at have sikkerheden i orden, når man arbejder med el. Fortæl derfor også resten af familien, at du arbejder med el, så der ikke er nogen, der kommer til at tænde for strømmen, mens du er i gang med arbejdet. Er du ikke helt sikker på, hvordan du skal give dig i kast med selv at udskifte stikkontakterne, kan du finde et hav af gør-det-selv-guides på nettet.

    Hvorfor overhovedet skifte stikkontakter?

    Det spørgsmål har du måske stillet dig selv et par gange. For nogle kan det være helt fint at have de ældre stikkontakter. Især hvis de ikke fejler noget. Det er dog ikke altid, at de passer så godt ind i indretningen. Det kan se rigtig klodset ud med en gammel stikkontakt. Flere af dem er store og sorte, og vil hurtigt kunne ses, når man spejder omkring i rummet. Mange ønsker efterhånden mere diskrete stikkontakter, der gør i et med væggen. Det kan også være du ønsker en anden type stikkontakt end den du har i forvejen. Måske du hellere vil have en lysdæmper end en almindelige kontakt. Der er mange muligheder, også inden for el. Skal du derfor indrette værelset på ny, kan det være en god idé at få skiftet de gamle stikkontakter ud.

  • En ejendoms vedligeholdelsesplan

    En ejendoms vedligeholdelsesplan

    En vedligeholdelsesplan inkl. en tilstandsrapport er typisk en 10-årig plan over, hvad er skal laves på en ejendom. Af forbedringer der sikre at ejendommen ikke forfalder. En plan over hvad der er af fejl og mangler. Dem der skal laves her og nu og hvilke der kan vente. En vedligeholdelsesplan er med til at sikre, at der ikke skulle komme alt for mange uforudsete omkostninger. En vedligeholdelsesplan løber typisk over 10 år. Det er en god ide hver 5 år at få udarbejdet en driftsplan. Derved sikre i jer at evt. uopdagede problemer bliver fanget i opløbet. Hvis opdagelserne viser sig at være større, end hvad der er er afsat til ad hoc-opgaver, kan det være nødvendigt at justere vedligeholdelsesplanen.

    Husk en driftsplan

    Som nævnt er det en god ide at få lavet en driftsplan og jævnligt at få gennemgået ejendommen. En storm eller et heftigt regnvejr kan ødelægge nok så mange gode planer. En oversvømmet kælder kan, hvis den ikke tømmes for vand hurtigt udvikle svamp og det vil koste rigtig mange penge at få fjernet, hvis det ikke bliver udbedret med det samme. En inspektion af ejendommen vil sikre jer, at vedligeholdelsesplanen kan justeres, hvis det beløb der er sat af til ad hoc udgifter ikke dækker. Dette vil på sigt, spare ejendommen for mange penge.

    Hvorfor er tilstandsrapporter så vigtige i vedligeholdelsesplaner?

    En tilstandsrapport danner baggrund for en vedligeholdelsesplan. Den beskriver hvordan ejendommen har det. Hvad er i god stand og hvad skal der laves inden for de næste 10 år og hvornår. Den danner som sagt altså udgangspunkt for en ejendoms vedligeholdelsesplan og vil samtidig fortælle, hvad hver enkelt del vil koste, så det er muligt at lægge en plan og et budget. En del af tilstandsrapporten bør indeholde et punkt, der gennemgår ejendommens energimærke og hvilke varmebesparelser, der evt. skal laves de næste 10 år. En vedligeholdelsesplan bør jævnlig justeres, da der kan opstå uforudsete problemer.

    Samtidig bør en vedligeholdelsesplan inkl. tilstandsrapport afspejle bestyrelsens planer for ejendommen. Som eksempel, hvis der skal laves tag, bør der tages stilling til om der skal laves lejligheder. Enten ved at løfte loftet eller inddrage det tørreloft, der ofte er på gamle ejendomme. At lave lejligheder, kan ofte finansiere et evt. nyt tag.

    Tilbud på vedligeholdelsesplan inkl. tilstandsrapport

    En ansvarsbevidst bestyrelse indhenter mindst 3 tilbud, når der skal laves en vedligeholdelsesplan inkl. tilstandsrapport. Derved sikre de sig at de ikke får betalt for meget. Det er vigtigt at bestyrelsen ikke pr. automatik vælger den billigste, men kigger på hvad tilbuddet indeholder og ikke bare en 2 siders plan der ikke dækker det hele. Det er vigtigt at kigge på, hvad er forskellen på hvad det billige tilbud levere og hvad du får for pengene ved at vælge det dyre tilbud.

    Planen skal indeholde en udførlig plan og budget for, hvad der skal laves de næste 10 år. Pris og kvalitet hører som altid sammen. Men ved at indhente mindst 3 tilbud sikre i jer, at i ikke betaler mere end nødvendigt for en kvalitetsplan.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk