Der findes mange forskellige sorter af færdige hække. De traditionelle udgaver er liguster og bøg. Vil du i gang med at anlægge smukke prydområder i haven, eller har du brug for en hæk, som skiller sig ud, vil kirsebærlaurbærhækken være et oplagt valg.
Det står smukt og majestætisk med sine ellipseformede, blanke blade.
Skab liv og elegance i haven hele året
Med en hæk i kirsebærlaurbærsort får du ikke blot et tæt og ensartet resultat, som kan fungere som afskærmning ud til skællet. Du får også en hæk, som kommer til at skabe værdi i haven.
Kirsebærlaurbær hækken er kendt for sine cremefarvede blomster, som står i fuldt flor i sommerhalvåret. I efteråret og hen imod vinter skifter den udseende, da den på denne årstid prydes af små, sorte bær. Disse bær tiltrækker særlige fuglearter.
En kirsebærlaurbærhæk kan derfor både skabe dyreliv og elegance det mest af året. Dyrelivet er med til at berige floraen i din have.
Allerede i de tidlige forårsmåneder vil de første cremefarvede blomster begynde at vokse frem på hækken.
Fordelene for dig som haveejer
Det er ikke nok kun at have en hæk, som står elegant, og som bidrager til en sund flora. Når du skal vælge færdighæk, spiller parametre såsom udplantning og hårdførhed også ind på at træffe det bedste valg.
Som haveejer kan du nyde godt af følgende fordele, når du vælger en hæk i kirsebærlaurbærsort:
- Hurtigvoksende
- Smal og opretvoksende
- Hårdfør
- Tåler kraftig beskæring
- Kræver minimal pleje
- Forskellige udgaver at vælge imellem
Med en kirsebærlaurbærhæk får du en opretvoksende hæk. Dette har stor betydning, når du ønsker at forme afskærmede områder i haven. Hækken er desuden hurtigvoksende, så du på få år kan glæde dig til at få en tæt og ensartet, elegant hæk.
I sin grundstamme er kirsebærlaurbærhækken smal. Det betyder, at hækken ikke optager unødvendig plads i din have.
Når det kommer til pleje og vedligehold, giver sorten dig flere fordele. Hækken tåler kraftig beskæring. Denne egenskab har stor betydning for de haveejere, som går op i at forme deres have i henhold til personlige ønsker. Du kan beskære din kirsebærlaurbærhæk, som du ønsker det.
Derudover er det en hårdfør hæk. Den er modstandsdygtig overfor det danske klima og de forskelligartede vejrforhold, som årstiderne byder på.
Sådan får du succes med din kirsebærlaurbærhæk
Det er ikke alle haveejere, som går op i planter og vækster. Har du ikke ’grønne fingre’ men ønsker, at din have skal fremstå elegant, kan kirsebærlaurbær være den rette hæk for dig. Den stiller ikke store krav til pleje.
Kirsebærlaurbær er en samlebetegnelse. Der findes forskellige udgaver af planten. Når du skal vælge den rette udgave, skal du være afklaret med dit formål med hækplanten. Der er blandt andet forskel på, hvor høje de forskellige udgaver kan blive. Dette er væsentlig at være opmærksom på, når du bruger sorten som hæk.
Den bedste måde at plante din hæk på er ved at bruge en snor, som kan vise dig, hvor du skal grave renden.